DA
Log ud | Opret en konto | Log på Kommercielle gulvløsninger Hjem

Få mere at vide om materialet i parketgulvet

2. december 2015

Når du går forbi et stort løvtræ i skoven, kan du regne med, at det har været her på jorden meget længere end dig. Træer har været brugt som tømmer i umindelige tider og vil efter al sandsynlighed også blive brugt i lang tid fremover.

Eftertragtede kvaliteter

Træ i forskellige former omgiver os i princippet hele tiden – lige fra egetømmeret i huset til trappegelænderet af asketræ. Netop eg og ask er meget anvendte træsorter i fremstillingsindustrien og de træsorter, vi vælger hos Pergo til vores parketgulve.

Eg er et tungt, hårdt og delvist elastisk træ, som er meget modstandsdygtigt over for råd. Takket være dets kvaliteter har det længe været populært til gulve, møbler og både. Eg egner sig fremragende til snedkerarbejde til barske miljøer og findes overalt omkring os – lige fra broer, hegn og porte til smukke møbler. På Christian den Fjerdes tid var eg det foretrukne materiale til krigsskibe. Da Danmark mistede sin flåde til englænderne i 1807, beslaglagde den danske flåde alt egetræ, der kunne bruges til flådebyggeri. Enkelte af de såkaldte flådeege kan vi stadig i dag glæde os over i de danske skove.

Asken med sit lyse træ er akkurat som egen et tungt, hård og sejt træ, der bruges til alt fra gulve og møbler til tennisketsjere. I modsætning til eg er ask et 'indendørstræ", der helst skal holdes væk fra alt for fugtige miljøer. Alligevel siges ask at have været et populært materiale til vikingernes både.

Parketgulvets rejse

Vejen fra træ til gulv er lang. Træerne fældes, sorteres efter størrelse, renses for bark, saves, slibes, behandles og gennemgår omhyggelige kontroller for fugtighed og lange tørretider.

Der findes forskellige metoder som kan farven frem i gulvet. Hvis man for eksempel ryger eg, bliver det mørkere. Jo flere tanniner der er i egen, desto mørkere bliver træet. Med egetræ har det desuden stor betydning for plankernes udseende, hvordan man lægger snittet i stammen.

Man kan også indfarve træet ved at sprøjte farve hen over plankerne eller bruge et stof, der reagerer med træet og således ændrer plankernes nuance. På den måde kan du få et trægulv, der er nordisk lyst, vintagegråt eller kaffebrunt.

Under og efter fremstillingen af parketgulvet er der en række vigtige kvalitetskontroller, både på fabrikken og i laboratoriet. Alt fra knasternes størrelse og farvevarianter til holdbarhed og noter kontrolleres. Hver enkelt gulvplanke skal være i perfekt stand, når den kommer hjem til dig for at blive brugt i gulvlægningen.


Del denne artikel