DA
Log ud | Opret en konto | Log på Kommercielle gulvløsninger Hjem

Forårsrengøring

9. maj 2016

Når forårssolen endelig begynder at skinne ind gennem vores vinduer, føler mange af os en pludselig trang til at gøre rent i hjemmet. Det er let at forstå, når solstråler ubønhørligt afslører striberne af snavs på vinduerne og støvet, der hvirvler rundt på gulvet. Så er det tid til forårsrengøring!

Gammel skik

Forårsrengøring er ingen ny opfindelse – i jødedommen findes der en gammel skik med at rengøre hjemmet grundigt inden forårets påskefest Pesach, og i den gamle persiske kultur fejrede folk nytårsdagen, Nowruz, på forårets første dag ved at udføre Khouneh Tekouni, der betyder at “ryste huset”, en tradition der stadig praktiseres i Iran i dag.

I Europa og Nordamerika opstod traditionen med forårsrengøring, fordi folk indtil det 19. århundrede brugte kul og træ til at fyre op i deres huse, og når det begyndte at blive varmere i marts, var det det perfekte tidspunkt at åbne vinduer og døre og slippe af med al røgen og støvet.

Et rent hus er lig med mindre stress

Men selvom vores moderne huse er udstyret med støvsugere, rene varmekilder og elektrisk lys, har det ikke afholdt os fra, at synes at foråret er det perfekte tidspunkt at vende vores huse på hovedet og give dem en ordentlig omgang rengøring.

Uanset hvor meget eller lidt tid du bruger i hjemmet, kan en ordentlig forårsrengøring gøre underværker. Ud over de rent fysiske aspekter som f.eks. at undgå at indånde gammelt støv eller andre partikler, kan det at vende hjem til et rent hus efter arbejde, gøre det lettere at slappe af og få det bedre.

Hold gulvet rent

Flyt alle møbler væk, så du kan nå ordentligt ind bag og omkring dem, tør støv af indeni og ovenpå skabe og rengør gulvene grundigt. Alle gulve kræver lidt forskellige behandlinger, men der er nogle generelle regler, der gælder for alle gulve.

Støvsug ofte, helst flere gange om ugen for at fjerne grus eller andre skarpe genstande, der kan ridse gulvet. Udover det ikke ser godt ud, kan der samle sig mere snavs i ridser. Støvsug eller fej langs med træets årer eller samlingerne i gulvet, så du lettere kan nå det støv, der kan samle sig i fordybningerne.

Rengør gulvet med en opvredet moppe cirka en gang om ugen, men husk at bruge en moppe, der ikke er alt for våd, da det kan beskadige bestemte gulvtyper.

  • Flyt møblerne, så du kan komme til at rengøre omkring dem.
  • Støvsug gulvene ofte
  • Rengør gulvet med en opvredet moppe, men brug ikke for meget vand

Følg os:

  

Sådan rengøres laminatgulve


Del denne artikel