Go to content Go to search
mand, der installerer et pergo laminatgulv på et underlag

Så nemt lægger du et nyt laminatgulv

At lægge laminatgulver som at lægge et puslespil – bortset fra, at alle brikkerne passer sammen. Nogle få klik er nok til at forvandle et lidt kedeligt køkken til et indbydende rum med et laminatgulv i hvidt fyrretræ. Du behøver ikke bruge en håndværker – følg bare vejledningen, og bliv din egen gulvlægger.

Oplev vores laminatgulve

Når laminatgulvet flytter ind

Selvom det er nemt at lægge gulv, er der selvfølgelig en hel del at holde styr på. Nogle dele af vejledningen kan virke indlysende, mens andre handler om ting, som man ikke har skænket en tanke, hvis man lægger gulv for første gang. For eksempel at gulvet skal akklimatiseres i to dage, før du lægger det.

Laminatgulve består hovedsageligt af naturtræ, der udvider sig lidt eller skrumper lidt med luftfugtigheden. Hvis du lægger gulvet, inden det har nået at akklimatisere sig, er der risiko for, at det udvider sig, efter at du har lagt det. Det er normalt varmere derhjemme end i butikken, og resultatet er ganske enkelt, at der ikke er plads nok til gulvplankerne.

Lad derfor altid dit laminatgulv hvile i rummet – i emballagen – i mindst 48 timer, før du begynder at lægge det.

For laminatgulve er forskellen mellem fugtigt og tørt ikke særlig stor, men det er stadig vigtigt at have et par millimeters afstand mellem gulv og væg. Så kan du føler dig sikker, både når luften er fugtig, og når den er tør. Brug afstandsstykkerne fra monteringssættet.

Dit undergulv er grundlaget for et godt gulv

Hvis du bygger om, har du sikkert hørt mere end én gang, at det grundlæggende arbejde er vigtigt for det endelige resultat. Det gælder selvfølgelig også, når man lægger et laminatgulv. Begynd med at kontrollere, om der er ujævnheder, ved at lægge en lige liste ned mod gulvet. Fjern ujævnhederne ved at slibe eller spartle. Når underlaget er klart og plant, og spartelmassen er tør, skal det støvsuges. Læg et underlag ud for at dæmpe støj og udglatte mindre ujævnheder i undergulvet. Husk også at tilføje en dampspærre, hvis du installerer gulvvarme, eller hvis undergulvet har et højt fugtindhold.

Mål, sav, og klik laminatgulvet på

Nu begynder det sjove. Mål rummet op og planlæg, hvordan laminatgulvet skal ligge. Tænk på det følgende for at undgå splinter i gulvet, når du saver: Hvis du bruger en fukssvans, skal mønstersiden være opad, og hvis du bruger en stiksav skal mønstersiden vende nedad. Derefter monterer du gulvplankerne med et "klik".

Oplev vores laminatgulve

Relaterede artikler

kid taking off dirty boots on the a vinyl floor in the hallway

Sådan rengør du dit gulv

Er det tid til at rengøre gulvet? Her får du nogle praktiske eksempler på, hvordan du rengør dit trægulv, laminatgulv eller vinylgulv på den bedste måde.