DA
Log ud | Opret en konto | Log på Kommercielle gulvløsninger Hjem

Gør dit hjem til en maritim oase, og indret i New England-stilen

30. november 2015

Indretningsstilen kommer fra New England-området på den amerikanske østkyst. I USA kaldes den for Hampton Style. Kort fortalt handler det om at invitere havet ind i boligen. Det er en ren og enkel stil, som er blevet meget populær de seneste år.

Lyst med et strejf af hav

New England kombinerer det lyse med det mørke. For at få det rigtige udtryk skal du gå efter lyse vægge og tekstiler. Møblerne kan være mørke eller lyse. Gulvet kan med fordel være et mørkt plankegulv. Tænk brede planker i fuld længde. Hvidt gulv i samme stil fungerer også godt. Det udtryk, du skaber, skal flirte både med det maritime og den gamle kolonistil – det skal føles rustikt.

Detaljerne skaber helheden

Dit valg af farver og materialer påvirker helhedsindtrykket. Stofferne skal give en maritim oplevelse. Tæpperne kan for eksempel være sisal i beige naturfarver for at give et udtryk af sand og strand. Et hvidt tæppe med brede blå striber kan også lede tankerne hen på en båd på vandet.

Brug møbler af mørkt træ, rattan eller brunt læder. Kurvestole er et fremragende valg. Sofaen må gerne være af læder eller stof. Hvis du vælger stof, skal det helst være hvidt eller blåkantet. Også puderne skal helst være med hvide og blå kanter. Den amerikanske stjerne må gerne være afbilledet på puder, tæpper og dørmåtter.

Messing er perfekt til interiør – det kan være en detalje på et møbel eller en flot lysestage i messing. Stilen kan understreges med ting, der leder tankerne hen på hav og både. Stil et smukt kompas på hylden, læg en kortbog på sofabordet, og lad kikkerten stå fremme.

Bliv inspireret af indretningsbillederne.


Del denne artikel