DA
Log ud | Opret en konto | Log på Kommercielle gulvløsninger Hjem

Sådan rengør du dit gulv

16. oktober 2015

Har du vinylgulv, laminatgulv eller trægulv? Måske synes du, at gulvet trænger til en gang rengøring, og du har måske allerede hentet skurebørster, knæbeskyttere og sæbe? Men i så fald er du ved at begå en fejl. Stil straks det hele tilbage på sin plads, og start med at læse denne artikel.

Kunsten at rengøre gulve

Desværre kan du ikke ligge på knæ og skrubbe gulve som din bedstemor eller løbe skøjteløb på to skurebørster ligesom Pippi Langstrømpe. Det kan dog være en trøst at vide, at der findes en meget hurtigere metode til at få et skinnende rent gulv. Hvis du rengør dit gulv korrekt, får du både bedre resultater og et gulv, der lever længere.

Sådan rengør du et trægulv

Et træparketgulv kan godt rengøres en gang om ugen. Start med at støvsuge trægulvet med et blødt mundstykke, eller brug en tørmoppe, så du fjerner alt snavs og støv. Tør gulvet med varmt vand og Pergo All round Floor Cleaner, et rengøringsmiddel, der fjerner alt snavset uden at efterlade en hinde på gulvet. Hvis du bruger en forkert type rengøringsmiddel, kan du nemt risikere at beskadige gulvet.

Olierede gulve skal behandles med Pergo vedligeholdelsesolie en gang om måneden. Et par gange om året eller efter behov bør du desuden forkæle dit gulv ved at behandle det med en dybtvirkende olie, der giver gulvet næring, her kan Pergo Deep oil Care for eksempel bruges.

Få mere at vide om rengøring af trægulve.

Sådan rengør du et laminatgulv

Præcis som med trægulvet er det godt at støvsuge, tørmoppe eller feje laminatgulvet løbende. For at fjerne spild og pletter skal du aftørre gulvet med en mikrofiberklud fugtet med Pergo All round Cleaner, som er beregnet til blandt andet laminatgulve. Vær altid forsigtig med ikke at overdosere rengøringsmidlet. Brug aldrig nogen form for opvaskemiddel eller sæbe, og skrub aldrig med ståluld eller andre slibende materialer, da det kan påvirke gulvets overflade og udseende.

Nogle pletter er sværere at fjerne end andre. Hvis du for eksempel spilder neglelak eller blæk på dit laminatgulv, skal du rense med acetone, benzin eller et andet opløsningsmiddel, der normalt anvendes i husholdninger.

Visse overflader med struktur kræver specialbehandling. Snavset sætter sig lettere på matte overflader – så de skal rengøres oftere. På glatte overflader kommer der nogle gange vandmærker, så sørg for altid at tørre efter med en tørmoppe, når der er gjort rent med vand. Laminatgulve, der har fasede kanter, skal også altid tørres af, for at undgå, at der samles vand i kanterne.

Få mere at vide om rengøring af laminatgulve.

Sådan rengør du et vinylgulv

Vinylgulve har aldrig brug for overfladebehandling, og de rengøres let med børste, støvsuger eller gulvmoppe. Brug Pergo Vinylgulvrengøring, som beskytter TitanV™-overfladelaget ved rengøring. Brug aldrig skrubbende, polerende eller slibende rengøringsmidler og sæber eller midler, der indeholder olie eller voks. Brug ikke for meget vand, når du vådrengør vinylgulvet, og efterlad ikke vandpytter.

Få mere at vide om rengøring af vinylgulve.

Sociale medier:


Del denne artikel