DA
Log ud | Opret en konto | Log på Kommercielle gulvløsninger Hjem

Vælg det rigtige gulv til rummet

1. december 2015

At vælge gulv er ikke nemt. Der er mange gulvtyper at vælge imellem, og når du har valgt gulvtypen, skal du bestemme dig for, hvilket design du vil have. Og det bliver ikke nemmere af, at gulvet sikkert skal være der i mange år. Du vil selvfølgelig være sikker på, at du tager den rigtige beslutning.

"Vores anbefaling er, at du begynder med at tænke funktionelt. Hvilken type rum drejer det sig om? Skal gulvet lægges i stuen eller på første sal? Eller er det for eksempel et rum med høj luftfugtighed?", siger Oke Nollet, som er design director hos Pergo.

Hvilken type rum drejer det sig om? Skal gulvet lægges i stuen eller på første sal? Eller er det for eksempel et rum med høj luftfugtighed?


Gulve til vådrum

I rum som køkken, entre eller bryggers, hvor luftfugtigheden er høj, og hvor der spildes meget vand, bør du ikke vælge tæppe. Massive trægulve anbefales heller ikke, da de er mere følsomme over for fugt. Til denne form for miljø er vinyl, laminat, fliser eller sten særdeles velegnet. Hvis du vil have fornemmelsen af trægulv eller sten, så er vinyl eller laminat den perfekte løsning. Du får et naturligt udseende, samtidig med at gulvet er varmt og behageligt – i modsætning til fliser og sten. Desuden er både vinyl og laminat vandafvisende og meget nemme at montere takket være Pergos enkle klikfunktion.

Gulve til børneværelser og legerum

Vinyl er også et perfekt valg til børneværelser og legerum. Vinylgulve er bløde, så de små ikke slår sig lige så hårdt, når de falder under legen, som hvis det var et massivt trægulv. I huse med to etager ligger soveværelserne som regel på øverste etage. Også her er vinyl et virkelig godt valg, fordi det ikke reflekterer lyde.

Valget af gulv handler også om oplevelsen

Det er ikke nok at tænke i funktioner, når man vælger et gulv. Du skal leve med dit nye gulv i mange år fremover. Hvilket materiale og udseende, du foretrækker, er naturligvis meget personligt.

"Hos Pergo følger vi altid de nyeste tendenser inden for boligindretning og skaber gulve, der kan give dig den rigtige oplevelse," siger Oke Nollet. "I dag er det for eksempel populært med materialer, der har et industrielt udtryk, og trægulv er også på vej tilbage. Med vores parketgulve, laminatgulve og vinylgulve har vi noget for enhver smag – samtidig med at gulvene fungerer i den virkelige hverdag med livlige børn, høje hæle og kolde vinterdage."

Vi har noget for enhver smag – samtidig med at gulvene fungerer i den virkelige hverdag med livlige børn, høje hæle og kolde vinterdage

Bliv inspireret af indretningsbillederne.


Del denne artikel