DA
Log ud | Opret en konto | Log på Kommercielle gulvløsninger Hjem

Hvordan udskifter jeg en planke i et laminatgulv?

Nogle gange er uheldet ude. Man taber den der store, tunge genstand, og den skarpe kant vender nedad. Uanset hvor solidt gulvet er, så kan der komme grimme mærker. Men bare rolig – du behøver ikke at lægge et helt nyt gulv. Med laminatgulve kan du nøjes med at udskifte det beskadigede panel.

Værktøj du skal bruge for at reparere dit laminatgulv

Dyksaven med skinne giver dig god præcision ved frihåndssavning, letter arbejdet og sikrer et vellykket resultat. Til dyksaven kan man desuden få fine savklinger, som næsten ikke laver splinter, når man saver i laminat. Udover dyksaven har du kun brug for forholdsvis almindeligt værktøj som kniv, mejsel, blyant, trælim, støvsuger, handsker, aluminiumstape, hammer og slagklods.

  • Dyksav med skinne
  • Kniv
  • Mejsel
  • Pen
  • Trælim
  • Støvsuger
  • Handsker
  • Aluminiumstape
  • Hammer og slagklods

Fjern den beskadigede laminatplanke

  1. Til at begynde med: Husk at akklimatisere nye gulvplanker.
    Det gamle gulv kan have udvidet sig eller trukket sig sammen i forhold til luftfugtigheden i lokalet, og derfor har det nye gulv brug for at tilpasse sig. Lad det ligge i rummet i cirka en uge, før du reparerer gulvet.
  2. Start med at fjerne den eller de planker, der skal udskiftes.
    Dette gøres ved at skære planken midt over på den lange led. Stop ti centimeter fra kanten på den hver side. Prøv at save, så underlaget skånes.
  3. Sav nu fra midterlinjen ud mod hjørnerne.
    Kom så tæt på kanten som muligt – dog uden at fortsætte ind i den næste planke.
  4. Når det er gjort, tager du mejslen og løfter de to store dele op.
    Sæt mejslen i midten af planken, og løft hver del op.
  5. Støvsug grundigt for træspåner
    Hvis du har ødelagt underlaget/mellemlægget, så brug Pergos selvklæbende aluminiumstape.

Klargør og monter den nye laminatplanke

  1. 1. Klargør den nye planke ved at save langsidens nederste spor af – sørg for, at du kun saver i sporet.
    Test, om du har gjort det rigtige, ved at lægge den nye planke mod den gamle, som du lige har taget op.
  2. Sav derefter 10 centimeter af fjeren på plankens langside.
    Kom trælim på fjeren på det gulv, der allerede er monteret. Hold igen med limen – ellers kan der nemt komme for meget på. Anbring den nye laminatplanke i åbningen så tæt ved den korte ende som muligt, og klik derefter langsiden ind. Brug slagklodsen til at føre planken tættere på, indtil den falder på plads. Tør til sidst eventuelt overskydende lim væk.
  3. Læg en eller flere vægte på planken – der tilsammen vejer mindst 40 kg – i minimum to timer.

Nu er dit gulv klar igen til både hverdag og fest!