Lægning af vinylgulv
Alle Pergos Rigid-vinylgulve ligeså nemme at lægge, som de ser flotte ud. Er du på udkig efter ekstrem styrke eller forbløffende komfort? Træf dit valg og kom i gang!
Trin 1: Forbered dit undergulv
Rigid Click vinylgulv kan installeres på let ujævne undergulve og gør forberedelse af undergulvet unødvendig i de fleste tilfælde. Men vi anbefaler stadig på det kraftigste, at du tjekker monteringsvejledningen for yderligere specifikationer og sikrer, at overfladen er tør, plan, stabil og ren. Fjern al eksisterende gulvbelægning, før du går i gang. Kvaliteten af dit undergulv har stor indflydelse på det endelige monteringsresultat. Hvis undergulvet ikke er egnet til installation af Rigid Click vinylgulv, bør de nødvendige tiltag iværksættes.
For detaljerede oplysninger om forskellige undergulve, se matricen.
Trin 2: Tilføj om nødvendigt et underlag
De fleste af vores Rigid-vinylgulve har et fast underlag. Det er ikke nødvendigt at vælge underlag. Du kan begynde at lægge med det samme, når klargøringen af undergulvet er ordnet.
Men hvis Rigid-vinylgulvet ikke har et fastgjort underlag, skal du være omhyggelig med at vælge et, da det i høj grad påvirker slutresultatet i form af støjreduktion og nivelleringsfunktioner.
Trin 3: Find dit værktøj frem
Takket være vores praktiske Uniclic®-kliksystem behøver du ikke hundredvis af forskellige værktøjer for at lægge dit Rigid Click vinylgulv. Sørg for, at du har dette basisudstyr:
- Lineal
- Blyant
- Hammer
- Sav
- Vinkel
- Egnet støvmaske
- Sikkerhedshandsker og beskyttelsesbriller
- Pergo vinylskærerkniv
- Snor/kridtsnor
- Slagklods
- Trækjern
- Afstandsklodser
Hvis du ikke har det hele ved hånden, så bare rolig! Du finder alt det udstyr, du har brug for, i et velassorteret byggemarked i nærheden.
Trin 4: læg dit underlag
Det er nu det sker! Rul dit Pergo-underlag ud, og læg den første bane i samme retning, som du planlægger at lægge dit gulv. Tilføj gradvist baner af underlag, efterhånden som arbejdet skrider frem. Brug et tyndt stykke selvklæbende tape til at samle baner af underlag og for at undgå at lægge dem over hinanden.
*Ikke nødvendigt til Rigid-vinylgulve med allerede påsat underlag.
TRIN 5: Start med at lægge dit Rigid Click vinylgulv
5.1. Læg et planke- eller flisegulv i vinyl
- Først bør du kontrollere hvor mange hele rækker af planker du har brug for ved at dividere bredden af rummet med bredden af planken.
- Takket være det alsidige Uniclic-kliksystem kan du arbejde i begge retninger. Overvej den nemmeste måde at montere gulvet inden du går i gang.
- Start med den første planke som du vil montere i hjørnet af rummet. Fjern klikprofilen på både den lange og korte side af planken ved at save den til.
- For andre planker i den første række (ikke i hjørnet) skal du fjerne klikprofilen på den lange side, der skal være lige ved siden af væggen. Klikprofilen skal fjernes på den side af en planke, der er lige ved siden af en væg, for at sikre den nødvendige udvidelsesåbning.
- Uniclic er unik, da du kan montere plankerne på to forskellige måder: skråstillet eller med let banken.
- Fortsæt med monteringen på denne måde - række for række - i retning af enden af rummet. Den nemmeste måde at arbejde på er at sidde på de i forvejen monterede planker.
- Vær opmærksom på at Rigid Click altid skal monteres “flydende”, fx uden brug af lim.
5.2. Læg et sildebensgulv i vinyl
Vores sildebensmønstrede vinylgulve fås med det nye og unikke Unizip®-kliksystem. Det innovative system gør det muligt at lægge et sildebensgulv med blot én type panel – der ikke længere brug for at holde styr på venstre og højre (A og B) paneler. Det gør det nemt at lægge gulvet og reducerer risikoen for fejl.
Det fås også med et formonteret underlag, der gør lægningen hurtigere og sikrer en bedre akustik.
Trin 6: tilskær dine vinylplanker
I sagens natur skal du tilskære nogle få Rigid Click-vinylplanker under lægningen.
Plankerne forkortes med et lige snit. Skær et Rigid-vinylgulv over med mønstersiden opad ved hjælp af en særlig buet kniv til vinylgulve. Tegn en lige linje, og brug kniven til at lave et fast snit i overfladen. Bræk derefter planken over med hænderne.
I alle øvrige tilfælde skal plankerne saves over. Afhængig af savtypen skal du placere din planke med forsiden opad eller nedad. Inden du laver det faktiske snit, skal du bruge et overskydende stykke til at afgøre, hvordan du opnår det bedste snit (forsiden opad eller nedad).
Trin 7: afslut i god stil, og bevar gulvet vandafvisende
Vi er der næsten! Fjern alle afstandsstykker, og monter matchende gulvlister og profiler i matchede farve (5-i-1) eller aluminium for at færdiggøre dit gulvprojekt.
Ønsker du en vandafvisende finish? Fastgør gulvet med:
- en skumstrimmel til at udfylde ekspansionsåbninger
- Pergos Aqua Sealant til vandafvisende finish
Sørg for at læse hele monteringsvejledningen, før du begynder at lægge dit Rigid-vinylgulv.