Kombiner lyst og mørkt på gulv, vægge og loft

Med helt enkle midler kan du ændre indtrykket af et rum. Har du et lille rum, som du vil have til at se større ud, et aflangt rum, som føles lidt for trangt, eller måske et stort rum, som gerne må føles lidt mere hyggeligt?

Så er der nogle virkningsfulde kombinationer, der er gode at kende til:


Lyst gulv og lyse vægge



Et lyst gulv sammen med lyse vægge får dit rum til at se større ud. Der er dog en lille risiko for, at rummet kan komme til at se fladt og sterilt ud, men det kan du jo forhindre ved hjælp af andre indretningsdetaljer.

 

Lyst gulv og mørke vægge



Et lyst gulv med mørke vægge får det til at se ud, som om der er højere til loftet. Kombinationen fremhæver også rummets horisontale linjer.

  

Lyst gulv, lyst loft og en lys endevæg



Lidt mørkere vægge og en endevæg i en lys farve sammen med lyst gulv og lyst loft får rummet til at se smallere, dybere og højere ud.

 

Lyst gulv, lyst loft og en mørk endevæg



Hvis du i stedet har en mørk endevæg kombineret med lyst gulv og lyst loft, så virker det, som om den mørke væg kommer nærmere, og rummet føles mindre.

  


Lyst gulv, mørkt loft og mørke vægge



Mørke vægge og loft i samme farve kombineret med et lyst gulv gør, at rummet føles mindre og mere intimt og skaber samtidig en konturløs og blød effekt.

 

Mørkt gulv, lyst loft og lyse vægge



Et mørkt gulv kombineret med lyse vægge og lyst loft giver kontrastvirkning. Øjet har lettere ved at fokusere på kontraster, og det får rummet til at blive mere interessant. Det gør også, at rummet føles bredere.

  

Mørkt gulv, mørkt loft og lyse vægge



Mørkt gulv og mørkt loft med lyse vægge imellem dem gør, at rummet føles bredere og længere. Øjet søger automatisk fra lyse mod mørkere områder, og så giver rummet en følelse af dybde og mere plads.

 

Mørkt gulv, lyst loft og mørke vægge



Hvis du lader både gulv og vægge være mørke, mens loftet er lyst, får du en interessant skyggeeffekt, idet alt lys forekommer at komme oppefra. Der føles automatisk højere til loftet..

  • Hovedreglen er, at lyse farver åbner op og giver en følelse af mere plads.
  • Mørke farver gør, at rummet føles mindre og mere intimt.

Relaterede artikler

31-05-2018

Fem tips til dig, der gør det selv

29-05-2018

Læg et nyt gulv oven på det gamle

30-05-2018

Konkurrence: Hvor hurtigt kan man montere et gulv?

Top