DA
Log ud | Opret en konto | Log på Kommercielle gulvløsninger Hjem

Forskellige egetræsgulve

30. juli 2017

Når man hører ordet ”egetræsgulv”, tænker man måske først og fremmest på massive egetræsgulve. Men der er flere alternativer!

Massive trægulve har deres fordele, men de har også ulemper. Hvis du vil have et egetræsgulv, som ikke er i massivt træ, kan du vælge mellem både egeparket, egelaminat, og tilmed et vinylgulv, der ligner egetræ.


Egeparketgulv

Med det blotte øje er det næsten umuligt at se forskel på et massivt egetræsgulv og et egeparketgulv. Forskellen findes nemlig under overfladen.

Pergos parketgulve er fremstillet af 100 procent træ, men er opbygget af flere forskellige lag, som mindsker risikoen for, at træet slår sig, svulmer op eller krymper. Nederst ligger en afbalanceret bagside i certificeret økologisk træ, ovenpå er der en avanceret stamme, som absorberer stød og andre belastninger, som gulvet udsættes for, hvilket garanterer stabiliteten i gulvet. Det næste lag er et slidlag i en nøje udvalgt træsort, der kan slibes op til to gange, og øverst er der allerede en beskyttende overfladebehandling, som giver maksimal beskyttelse og letter rengøringen. Hvis du har slebet gulvet, skal du dog behandle det med olie eller lak for at beskytte overfladen igen.


Egelaminat

Hvis du gerne vil have et egegulv med overlegen modstandsdygtighed mod slitage og ridser, som giver samme oplevelse som et trægulv, så skal du vælge et egelaminatgulv.

Pergos laminatgulve er opbygget af et nedre stabiliseringslag, en fugtbestandig HDF-stamme, et krystalklart mønster og et beskyttende overfladelag, der gør gulvet modstandsdygtigt overfor både slitage, ridser og slag samt vandresistent. Du kan også vælge mellem flere forskellige overfladestrukturer for at øge følelsen af rigtigt træ.


Egevinylgulv

Hvis du har et rum, hvor det er vigtigt, at gulvet er vandbestandigt og slidstærkt, behøver du ikke at gå på kompromis med udseendet: Du kan få den varme og bløde følelse af et vinylgulv kombineret med egetrægulvets udseende. Pergos Modern plank-mønstre har en naturlig struktur, som genskaber naturligt træ ned i den mindste detalje og har vinylets slagbestandighed, lyddæmpning og nemme vedligeholdelse.

  • Parketgulve af lamelparket-typen består af træ i forskellige lag, der mindsker risikoen for, at træet slår sig, svulmer op eller krymper.
  • Laminatgulve har en høj slidstyrke, er nemme selv at lægge og ligner samtidig et ægte egetræsgulv.
  • Vinylgulve er vandbestandige og slidstærke og fås med naturtro mønstre.

Opdag vores gulve

Laminatgulv  |  Vinylgulv

Leder du efter en Pergo forhandler i dit område?

Find en forhandler


Del denne artikel