DA
Log ud | Opret en konto | Log på Kommercielle gulvløsninger Hjem

Gulvafslibning – ting at huske, når du gør det selv

13. juli 2017

Det kan være yderst tilfredsstillende at slibe sit gulv selv – altså, hvis resultatet bliver godt. Her er nogle ting, du skal tænke på for at øge chancerne for et flot resultat.

Du kan leje flere forskellige slags gulvslibemaskiner. Fortæl udlejeren, hvilken type gulv du har, så du får den rigtige. Man kan også tit leje slibemaskiner i to størrelser: En til store gulvflader og en mindre, som bruges ved vægge og i hjørner.


Start med groft sandpapir og afslut med fint

Køb sandpapir i forskellig grovhed. Tjek, før du begynder, at der ikke er søm i gulvet, som stikker op og kan rive sandpapiret i stykker.

En almindelig fejl, som mange gør, er at skifte til fint sandpapir for hurtigt. Det gør, at man skal slibe ekstra mange gange, og det giver unødige ekstra udgifter, da sandpapir er dyrt. Grovere papir er mere effektivt og er det bedste til at slibe gulvet frit for skader, ridser og eventuel lak, og for at få en plan overflade. Når grovslibningen er færdig, skifter man til finere papir for at fjerne slibespor efter det grovere papir. Man sliber med hvert papir, til det ikke længere har nogen effekt og skifter det derefter ud med et nyt stykke papir.


Hold altid maskinen i bevægelse, når du sliber gulv selv

Når du begynder at slibe, skal du tænke på at holde maskinen i bevægelse, ellers er der risiko for, at der bliver et dybt mærke, der hvor maskinen står, når den starter. Det samme gælder faktisk for hele afslibningen: Hold altid maskinen i bevægelse, når den er i gang, for der bliver hurtigt slibemærker, hvis man er uopmærksom. Når du kommer frem til væggen, skal du løfte maskinen, før du vender den.

  • Fortæl, hvilken gulvtype du har, der hvor du lejer gulvslibemaskinen.
  • Start med groft sandpapir og slib mange gange med finere papir.
  • Hold altid slibemaskinen i bevægelse, når du sliber.

Opdag vores gulve

Laminatgulv  |  Vinylgulv

Leder du efter en Pergo forhandler i dit område?

Find en forhandler


Del denne artikel