Vedligeholdelse vinylgulv

Almindelig rengøring

Vinylgulve er lette at have med at gøre, men som så meget andet har de brug for regelmæssig rengøring for at holde sig smukke. Det nyskabende overfladelag med TitanV™ gør behandling efter monteringen overflødig, og dit gulv kan let rengøres med en kost, støvsuger eller en moppe. Vi anbefaler, at du altid bruger et vedligeholdelsesprodukt uden aggressive midler, såsom Pergo vinylrens, der bevarer gulvets oprindelige udseende. Hæld ikke vandet ud over gulvet og efterlad ikke en sø af vand på gulvet.

Periodisk rengøring og vedligeholdelse

Rengør gulvet regelmæssigt ved at feje, støvsuge eller aftørre det med en fugtig moppe. Fjern altid straks sandkorn, skarpe genstande, pletfjerningsmidler, fugt eller aggressive væsker fra gulvet. BEMÆRK! Brug aldrig aggressive rengøringsmidler, sæbe, slibende rengøringsmidler eller rengøringsmidler, der indeholder olie eller voks.

Pletfjerning

Fjern pletter så hurtigt som muligt. Jo længere tid spildt materiale efterlades på gulvet, jo større er risikoen for permanente pletter. Vedvarende pletter kan muligvis fjernes med Pergo vinylrens.

Industrirengøring

For at øge gulvenes modstandsevne og forbedre rengøringsegenskaberne ved erhvervsbrug kan der påføres et passende forseglingsmiddel i overensstemmelse med producentens instruktioner for dette produkt.

Sådan fjerner du mærker på et vinylgulv

Slidmærker på dit vinylgulv

Sådan rengør du et vinylgulv

Top