DA
Log ud | Opret en konto | Log på Kommercielle gulvløsninger Hjem

Et robust laminatgulv i eg – vælg den rigtige slidstyrke med AC-klassificering

29. juli 2017

Egelaminatgulve fås til alle mulige forskellige formål og miljøer. Pergo tilbyder egelaminat inden for forskellige kvalitetsniveauer, der angiver laminatgulvets grad af slidstyrke, ridse- og slagbestandighed og følger klassificeringen af slidstyrke (eller AC).

Grunden til dette er, at forskellige rum udsættes for forskellige belastninger: Gulvet i et gæsteværelse slides mindre end det, der ligger i et køkken, som for sin del udsættes for betydeligt mindre end for eksempel en entré på en banegård i en hovedstad.


Den europæiske norm for AC-klassificering

Den europæiske norm for AC-klassificering af slidstyrke starter på 21, hvilket er det niveau, der kræves for soveværelser med let til moderat anvendelse (for eksempel gæsteværelser). For boliger ligger klassificeringen på op til 23, som skal kunne tåle den frekvente anvendelse i stuer, entréer og gangarealer.

For kommercielle lokaler går klassificeringen fra 31 til 34. Dette interval gælder for hotelsoveværelser, konferencerum og mindre kontorer videre til klasseværelser, butikker, offentlige gangarealer og øvrige skolemiljøer til store varehuse og offentlige lokaler, som rejsecentre og lignende.


Pergos kvalitetsniveauer

Pergos laminatgulve starter i klasse 32. Det er gulve, som er tiltænkt boliger, og dette kvalitetsniveau hedder Living Expression. Kvalitetsniveauet Original Excellence ligger i klasse 33 og har en overlegen slidstyrke for at modstå alle hverdagens udfordringer. Det højeste kvalitetsniveau er Public Extreme med en ekstrem slidstyrke, som passer til krævende og offentlige miljøer, og som ligger i klasse 34.


Test af et egelaminatgulv i det virkelige liv

Pergo gennemførte i november 2014 en test på Hovedbanegården i København, hvor et egelaminatgulv i klasse 34 blev lagt inden for hovedindgangen. I løbet af de få dage, hvor gulvet lå der, passerede over 500 000 mennesker gulvet, mange af dem med rulletasker, vogne og cykler. Resultatet: Gulvet var næsten upåvirket af, at en halv million mennesker havde brugt det.

Pergo Infographic Hard wearing oak flooring ac ratings


  • Den europæiske AC-klassificering af slidstyrke går fra 21 til 34.
  • Pergos egelaminatgulv starter på 32.
  • En test på Hovedbanegården i København viste tydeligt Pergos egelaminats ekstreme slidstyrke.

Opdag vores gulve

Laminatgulv  |  Vinylgulv

Leder du efter en Pergo forhandler i dit område?

Find en forhandler


Del denne artikel