Go to content Go to search

Hvor meget gulv skal jeg bruge?

Når du skal lægge et nyt gulv, er der nogle ting, du bør tænke på, før du tager hen til butikken. Det drejer sig for eksempel om at måle den flade, gulvet skal lægges på – og dermed hvor mange kvadratmeter gulv, du skal købe.

Hvor meget gulv har jeg brug for til mit rum?

Det er meget sjældent, at et rum ligner et andet rum på en prik. Formen, væggene og antallet af døråbninger og krinkelkroge varierer. Jo flere kroge, desto sværere kan det være at beregne, hvor meget gulv, der skal bruges.

Husk at måle gulvet og ikke væggene, så du får de rigtige mål. Opmål rummets længde og bredde og planlæg, hvordan du vil have gulvet til at ligge. Normalt lægger man gulvet parallelt med rummets længde. Du bør altid have et mellemrum på 10 mm mod vægge, vindueskarme, trapper, rør etc. Årsagen er, at gulvet skal kunne udvide sig uden risiko for åbne samlinger, eller at gulvet begynder at knirke. Gulvet udvider sig og trækker sig sammen afhængigt af fugtigheden og har brug for plads til disse bevægelser.

Tag højde for spild, når du beregner dit gulvareal

Når du ved, hvor mange kvadratmeter gulv du skal bruge, skal du også regne med lidt spild. Det er ganske enkelt de stykker, som du saver af og ikke kan bruge et andet sted. Til et almindeligt rum kan du regne med at bruge 5 % ekstra gulv. Til et lille rum med mange detaljer i gulvfladen kan der kræves 10 % ekstra.

Få mere at vide:

Var denne artikel nyttig?
Hvordan kan vi forbedre artiklen?

Tak for din feedback!

Ups! Der gik noget galt.

Der opstod en ukendt fejl. Prøv igen. Hvis dette problem fortsætter, så kontakt os.